23948sdkhjf

To tøjbutikker lukker i Ringsted

Ringsted mister snart to dametøjsbutikker, Vila og Zizzi i RingStedet. Begge butikker lukker den 31. december.
Frantz Toftgaard er franchisetager i Bestseller, der ejer Villa, og han siger, at han vil ind i Designers Market og derfor ikke tør investere så mange penge på en forretning i Ringsted.

- Årsagen til lukningen er, at jeg har besluttet at trække mig ud af Bestsellerkæden og gå ind i Designersmarket. Det betyder store investeringer i indretning af butikken, og da jeg har to andre butikker i Næstved og Slagelse, tør jeg simpelthen ikke investere så mange penge på en forretning i Ringsted, fortæller Frantz Toftgaard. Det oplyser Sjællandske Medier.

Hos Zizzi er bestyrer Nicole Krogh Jensen ikke overrasket over beslutningen om at lukke, for omsætningen har ikke været, som den skulle.

- Det kommer ikke som det helt store chok, at butikken lukker. Omsætningen har ikke været, som den skulle, så jeg skal finde mig et andet job, fortæller Zizzis bestyrer, Nicole Krogh Jensen.

Jeudan, der ejer RingStedet, er trods lukningerne optimistisk, og ifølge adm. direktør Per W. Hallgreen er firmaet i gang med at forhandle med forskellige interesserede.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203